13. december pusterum

I dag er det luciadag. Lidt forsinket er jeg, så det var jo egentlig i går, men pyt med det, det jeg lader dig prøve kræfter med i dag, kan du også gøre andre dage. Måske med rette kan du vælge at gøre dette når du har den rette energi, for det kræver en indsats. Du skal ud og handle. Måske kan du klare indkøbene sammen med andet du skal have eller også har du måske tingene hjemme. Her er din liste: gær, mel, mælk, smør, sukker, rosiner, æg, salt, bagepapir og safran hvis du vil. 

Før du går ind i butikken, lægger du mærke til din holdning, din vejrtrækning, dine skridt og dine bevægelser. Du lægger mærke til vejret og tiden. I butikken, går du bevidst efter de ting, du har på listen. Du lægger mærke til dine skridt, dine bevægelser, dine vejrtrækninger under hele indkøbsrunden i butikken. I mødet med andre forsøger du at forblive bevidst om, hvad du siger og om din vejrtrækning og dine handlinger. 

Ude af butikken lægger du igen mærke til dig selv, vejret, temperaturen og tiden. Bliv stille lidt endnu og kom så langsomt tilbage til den mere daglige væren.