Hvilket yogahold skal jeg vælge?

2018-08-13
Vil du gerne gå til yoga? Men er du i tvivl om, hvilket hold du skal vælge? Udbuddet af yogahold vokser og vokser. Det ikke længere geografien, der bestemmer hvilket hold vi kan gå på.

Her er et par råd til, hvordan du vælger yogastil og hold:
 

1. Effekten af yoga mærkes måske efter første gang og måske først efter mange gang. Derfor vær tålmodig og vedholden, når du begynder til yoga. Giv din yoga og din lærer tid.

2. Vælg hellere et lidt lettere hold til at begynde med. Hvis læreren er god, får du lige netop den dosis, du har brug for.

3. I yoga er vejrtrækningen vigtig. Et godt yogahold er derfor et der har fokus på vejrtrækningen fra første time.

4. At undervise i yoga kræver engagement fra læreren. Yogalærerstudiet fortsætter selv efter uddannelsen slutter, en yogalærer praktiserer og studerer hver dag.   

5. For at få det fulde udbytte af yoga er det godt at have en mentor, det er din lærer. Skab dialog med din ham eller hende.

6. Yoga skal først og fremmest sikre vores krops mobilitet. Styrkelsen sker samtidigt men er ikke primær. Mest virksomt er derfor dynamiske øvelser, som løsner spændinger, og øger fleksibiliteten. 

7. Et af de primære principper i yoga er ikke at yde vold. Og det skal forståes bogstaveligt. Yoga må ikke gøre ondt. Det er dit ansvar kun at udføre øvelserne i det omfang, du har mulighed for det. Men det er din læres job at inspirere dig til at lytte.  

8. De fysiske øvelser i yogaen går forud for vejrtrækningsøvelserne og meditation. Først tilfredsstilles kroppen, så vejrtrækningen og så det mentale.

Har du brug for en uforpligtende snak om dit valg, er du velkommen til at ringe eller skrive.