Nellike - din fordøjelse, din lever og dit blodsukker

Nellike hjælper din fordøjelse ved at stimulere udskillelsen af fordøjelsesenzymer og hæmmer gasudvikling i tarmene, altså mindre luft i maven. Nellike er rig på antioxidanter og hjælper derved i nedbrydning af lipider og frie radikaler i leveren. Derudover ser det ud til at nellike imiterer insulin i kroppen og har derved en effekt ved regulering af blodsukkerniveauet, diabetes.


Nellike stimulerer produktionen af hvide blodlegemer og styrker derved immunforsvaret. Når du er ved at blive forkølet eller få ondt i halsen, kan det hjælpe at tage en "nellikestilk" og tygge på. Det er lidt stærkt og hvis du er lidt overfølsom over for stærke ting eller føler dig lidt højt oppe i gear skal du dog være opmærksom på, at du tygger noget sødligt sammen med nelliken, da den er lidt stærkt. Nellike er også nyttig ved forkølelse, tilstoppethed og bihuleproblemer samt ved især tør hoste. Tilsæt nellikeolie eller et par stilke til kogende vand og tag et dampbad under et håndklæde. 


Dette er også effektivt for tandhygiejnen og især ved bekæmpelse af tandkødsbetændelse og har du ondt i en tand, kan du med fordel dyppe en vadttot i hjemmelavet nellikeolie og indsætte totten i tanden. Nellike virker i det hele taget antiinflammatorisk og antiseptisk og er derfor god ved hævelser og hudafskrabninger mm. Derudover også meget effektiv ved acne og rødme.


Ved hovedpine kan en nellikete hjælpe. Dette grundet krydderiets indhold af eugenol, et stof som også findes i smertestillende piller. Nelliketeen er også effektiv ved stress og angst, idet dets kemiske sammensætning fremmer produktionen af hormoner der regulerer stress.


Nellikes indhold af flavonoider mm. hjælper til at bevare sunde knogler. Derudover har patienter med leddegigt oplevet nedsat smerte ved indtag af nellike som te.


Nellike er også effektiv i bekæmpelsen af visse bakteriestrenge eksempelvis cholera. Derudover har nellike vist sig at være medvirkende i nedkæmpningen af carcinogene celler blandt andet i lungecancer.


Nellike indeholder kalium, jern, magnesium og calcium. 


Og smukt ser det ud når vi dekorerer appelsiner med nellike og hænger dem op nu ved juletid.


God fornøjelse.