VINYASA OG VINI YOGA

Hvad er Viniyoga?

I følge historien er viniyoga en yogaform, som hjælper enhver til at give det de har indeni sig.

Min direkte lærermester, Dr Natesan Chandrasekaran underviser direkte efter sin lærermester T K V Desikachar og denne efter sin far Sri Krishnamacharya. 


Viniyoga er at en passende lærer på et passende tidspunkt og en passende måde giver undervisning til den enkelte elev. Det er ikke tilfældig undervisning eller rutine, men noget unikt og individuelt og meget specifikt. 


For undervisningen gælder, at læreren kun kan dele og give ud af det der er indeni hende eller ham. Dvs. ikke noget som hun har hørt, læst, set men kun det hun har mærket. Viniyoga er den yoga, som lever inde i underviseren, et levende minde, som underviseren giver af. 


Vi kan aldrig undervise andre som vi selv er blevet undervist eller som vi selv har behov for. Enhver af os er unik og underviseren kan derfor ikke give det som gælder for hende selv. Alle individer fortjener at blive behandlet lige efter deres forhold og det er dette en viniyogalærer er udlært i.


Dr NC har beskrevet ovenstående i større detalje på engelsk her.