10. december pusterum

2. advent er nu bag os. Går december hurtigt? Langsomt? Nyder du det? Haster du rundt eller sørger du for at være her og opleve? Er det meste rutine? Vi husker måske rare ting fra sidste år og vil gentage dem. Er der plads til nyt? Spørgsmålene er mange og de hvirvler måske blandt mange andre hundrede i dit hoved. "Mindfullness" - betyder jo egentlig at vores hoved er fuldt... af hvad? Hvis det ikke er tanker, hvad kan det så være? Det første skridt vi må i gang med vores at få styr på vores tanker er "mind consciousness". Vi må være bevidste om, de tanker der fylder vores hoved. 


Læg nu dette til side og sæt dig ned. På dit favoritsted eller hvor det nu er muligt at finde dit pusterum. Sid behageligt. Læg mærke til om der er noget, du kan gøre for at sidde bedre. Det må helst ikke være ubehageligt eller gøre ondt. Forsøg så at sidde stille i denne position. Men husk, du kan altid flytte dig lidt rundt. Hellere det end at lade alle tanker gå til irritation eller bebrejdelser. 

Bliv opmærksom på din krop, de dele af kroppen der rører gulvet eller andre dele af din krop. Bemærk hvor dit tøj rører din hud. Læg nu mærke til din venstre hånd, dine fingrer, fingerspidserne, håndfladen, håndryggen og håndledet. Underarm, albue, overarm, albue, skulder. Gør det samme for højre hånd. 

Når du er færdig sid nu og observer, hvad der sker med dine tanker. Sid i omkring fem minutter. Det eneste du skal, er at lægge mærke til hvor dine tanker driver hen. Hver eneste gang du lægger mærke til en ny tanke, er du tilstede og nærværende. 

Bevæg dig, træk vejret lidt dybere og kom ud af din rolige tilstand. Igen tilbage i dagen.

Det er en god øvelse at gøre dette her og nu i ro og stilhed. Når du bliver rigtig god til det her, vil du også blive vandt til det ude i din hverdag.